mandag den 6. juni 2011

Alle mand ombord - Hjemtur i sigte!

3....... 2....... 1! 

Så nærmer tiden sig. Om en tre dages tid skal der vinkes farvel til det sydfranske Perpignan, og så er det blevet tid til at gense de rød-hvide farver...   

Det er  en ret underlig ting, sådan at gå her og pakke sine ting ned i kufferter (igen). Det er jo lidt det samme som dengang for et halvt år siden, da vi skulle afsted - og så alligevel ikke. For denne her gang lukker jeg døren ind til mit lille "hjem" (det er det gået hen og blevet), låser den efter mig, og så vender jeg aldrig tilbage. Selvfølgelig besøger jeg området igen - ingen tvivl der - men det bliver aldrig rigtig det samme igen. Sådan er det bare. 
Når det så er sagt, så glæder jeg mig til at begrave mine fusser i dansk muld igen. Hjemturen kommer på det helt rigtige tidspunkt. Vi er ved at ha' nået det punkt, hvor vi har fået oplevet alt det Perpignan har at byde på, og vi har været rundt i departementet på kryds og på tværs og nydt landskabet... men nu føler jeg mig også klar til at komme hjem. Nu har vi været her, og det har været fantastisk! :)

Jeg er ved at være parat til på fredag - den store hjemtur. I dag var vi i banken for at få lukket vores konti. Det gik heldigvis meget hurtigt og smertefrit. Bagefter tog vi ind til byen for at få brugt de sidste kontanter til noget fornuftigt - og det blev de skam også :). Jeg fandt en fin bog om departementet her, fantastisk bog faktisk :). I morgen skal der vaskes for sidste gang, det er altid rarere at komme hjem med rent tøj i kufferten. Ellers mangler vi kun at få fundet ud af, hvordan og hvorledes vi gør med vores værelser, inden vi smutter (det har vi ikke fået nogen information om.. Typisk fransk!).


At være på udveksling har været en udfordring, men...


Blod, sved og tårer - det har været det hele værd ;).  




fredag den 3. juni 2011

Une petite visite à Port-Vendres


En lille udflugt til en lille perle i det store Frankrig;



Tager man 1€ bus nr. 400 fra Perpignan og kører lidt længere sydpå end Collioure, så havner man i dette smukke ferieparadis; Port-Vendres! Der er vældig mange, der gerne vil i den retning, når vejret er godt - ud mod kysten - og det kan man jo sådan set godt forstå. Men efter at have forsøgt at komme med bussen et par gange de sidste par uger uden held (der var simpelthen for mange med), så lykkedes det os denne gang! Yay! :). 40 min i bus og voilà...



Det er en vældig fin lille havneby, som summer af liv og turister. Vandet så så dejligt klart ud, at vi var lige ved at smide kludene og springe i. Men vi fik trangen under kontrol og lod være selvom dagen i dag, er virkelig 'lourd' - lummer. (De har i øvrigt også meldt tordenvejr hernede den næste uges tid, så nu må vi se, hvad det kan blive til).
 

 Man kan sige mange ting om Port-Vendres skønhed, men det er vist også, hvad der er at sige! .. Ellers er der ikke meget at give sig til...
 

Så vi kiggede da bare lidt på fisk. Sardiner højst sandsynligt - som lå spredt udover hele vejen takke være disse fiskere i deres fine gule 'regntøj'. Da vi så var færdige med det, og havde fået spist vores medbragte madpakker bestående af pastasalat, så satte vi os og kiggede udover vandet indtil vores bus samlede os op igen.
 

Sørme om der ikke lige kunne støves en lille magnet op i denne by også. Det var en af de dyrere af slagsen, men for at fuldende min samling var det et MUST! Det giver et total på 19 stk magneter - der hver fortæller deres egen lille historie om vores oplevelser i det store Frankrig-land :).  


tirsdag den 31. maj 2011

En franskmand? Øh, hvad er det?

Sandt eller falsk - den lille guide der vil gøre dig klogere på franskmænd:



Da vi ankom til Frankrig tilbage i januar, var det uden at vide en dyt om, hvad Frankrig og franskmænd de i virkeligheden er for noget. Det var ikke uden forventninger, og vores fordomme havde vi da også pakket ned og taget med os i lommen. Det er svært at lade være. Og mon der overhovedet findes et menneske derude, der ikke har en mening om franskmændene? Jeg tvivler.
...... Men hvad nu, hvis man bor i Frankrig i lad os sige et halvt års tid, hvordan ligger landet så - Øh ja, hvad er det så lige en franskmænd er for nogen?

Nu skal i ikke vente længere venner; Lad os finde ud af det ved hjælp af mine gode venner sandt og falsk: 

1. Franskmænd går i stribet tøj. 
SANDT - franskmænd kan generelt godt lide striber. Hvorfor det er sådan, er der ikke rigtig nogen der ved, men hvor der er striber er der franskmænd, og hvor der er franskmænd er der striber - sådan er det bare - selv i denne yderste del af Frankrig.  

2. Franskmænd lever af baguette, snegle, frølår og foie gras. 
FALSK - Franskmænd lever kun af baguette (næsten). Man er først en rigtig franskmænd, den dag man kommer ud fra supermarkedet slæbende på min. 10 stk. baguettes pænt stablet under armen. Baguette, baguette, baguette.. Vi er på grænsen til afhængighed.

3. Franskmænd er arrogante. 
FALSK - De fleste franskmænd er af natur meget sympatiske og venlige. Men Frankrig er stort, og de arrogante svin er ikke umiddelbart at finde i denne helt sydlige del af landet. De findes derude - ingen tvivl om det. Men her tilbyder man med glæde sit sæde i bussen til fordel for ham den gamle med stokken, eller rejser sig med lynets hast, hvis Madame Frankrig skal ha' hjælp til at få lille Pierre med ind i bussen i hans klapvogn.

4. Franskmænd kan og vil ikke snakke engelsk. 
SANDT - Der er ikke noget at gøre, de kan virkelig bare ikke! Ikke engang i klasserne hvor man læser engelsk på uni, kan man rigtig finde ud af det. Med undtagelse af en lille del af befolkningen, som jeg er overbevist, gerne ville, hvis de kunne - kan resten ikke drømme om at gøre det, om det så var det sidste sprog i verden. TILGENGÆLD.. Snakker de fleste hernede både fransk og spansk (det må da også tælle for noget?). 

5. Franskmænd snakker hurtigt. 
SANDT - franskmænd er ligesom vandfald.
Bla, bla, bla, bla, bla, bla.. De snakker om alt og intet, og intet og alt. Bonjour, Ca va?, Je suis désolé, C'est pas grave, Au revoir, etc. etc. 

6. Franskmænd går med baret.
FALSK - Ammen helt ærligt - er det ikke lidt yt at gå med hat nu om dage? Hattemagerer skal kigge dybt i lommen hernede - der findes nærmest ikke nogen hatte-mennesker (hvis vi ser bort fra politibetjente og den slags ordensmennesker). De ville svede så meget i håret, at de ville drukne, når de tog hatten af. 


Nu er vi så blevet lidt klogere på, hvad franskmændene de egentlig er for nogle fisk! I næste uge kigger vi nærmere på, hvad egernet i virkeligheden er for en fætter, og om de virkelig spiser så mange nødder, som vi alle sammen går og tror... 

Oppe i Skotland

Skotland er ret meget, som man forventer at Skotland vil være.. og det er jo egentlig meget godt. Efter vores lille 4-dages besøg i landet kan man konkludere følgende: 
- At man kan forstå engelsk betyder ikke, at man kan forstå skotsk!
- Det regner og blæser i Skotland.
- Der er virkelig mange får i Skotland! Den er god nok.  
- Generelt er det hele bare virkelig britisk!

Vi var helt oppe og ringe, da vi ankom til Glasgow - det var da vel nok en fantastisk dejlig by. Rejsen dertil var gået godt; først med bus fra Perpignan til Gerona, så med fly til lufthavnen i i Glasgow - og så lige med tog en lille times tid for at komme ind til centrum, hvor vi skulle bo. Vores hostel lå lige i øjet, lige midt i "kernen", så det var helt perfekt. Tilgengæld var det det værste gamle, lort, jeg nogensinde har set. Virkelig dårlig standard! Men vi lever endnu. 

Det blev en stille og rolig tur med både oplevelser og shopping :). Selv her i Skotland får man rigtig meget for pengene i forhold til Danmark. Vi fandt en fantastisk boghandler, som havde bøger til 99 pence .. nøøøj.. Jaeh, Glasgow er en virkelig god shopping by ;). 
Om lørdagen tog vi en tur til Edinburgh med tog for også lige at se hovedstaden. Det tog ca. en time i tog, og her brugte vi så resten af dagen på at kigge os lidt omkring. 

Her kommer der lige lidt billeder  fra hele Skotlandsturen:

Et kunst museum, men sikke en flot bygning

Shoppinggaden i Glasgow

Fantastisk udsigt udover Edinburgh
Vores hostel set udefra

Da vi gik rundt og shoppede den første aften, da vi var ankommet, var vi så heldige at støde på et optog med skotske mænd i deres nederdele og med deres sækkepiber! ;). Så føler man da først virkelig, at man har været i Skotland. Forresten så virkede min ørepropper til flyveturen, så jeg fik ikke ondt i mine øre! :) Yay!



tirsdag den 24. maj 2011

1 eksamen, 1 askesky og 1€ for et fort!

Jeg har lidt forskelligt på hjertet i dag, så sæt du dig bare godt tilrette.

Først og fremmest - og meget vigtigt! - er der nu kun ÉN eksamen tilbage, til vi kan føle os frie som aldrig før! Det bliver afslutningen på et .. øhm.. lad os kalde det anderledes semester tilbragt her i det sydfranske. Vi kan vinke farvel til 12 forskellige fag, puste ud efter 14 nervepirrende eksamener og sige "See you ... never!" til ham der, den væmmelige Monsieur Øv. Det må siges, at have være en oplevelse at prøve at være studine hernede - ingenting er jo som derhjemme! - næsten ingenting i hvert fald ;). 

Nu hvor skolen er ved at nå en ende, kan jeg roligt sige, at jeg ikke ville bytte det her semester ud for noget, men det har været hårdt, og vi føler os seje som aldrig før. Det er ikke fordi, at det faglige niveau hernede er sværere end i Danmark, men det er simpelthen, fordi tingene bliver gjort så anderledes og gammeldags. Og ikke på den måde i tror, i derude der læser med lige nu.. hehe, det er ikke på rejs-dig-op-når-læreren-kommer måden.. Næh, det handler om at huske det hele i hovedet (Gys - ja, jeg har haft mine problemer på det område!), skrive alt ned hvad læreren siger, og kan du oven i købet citere vedkommende direkte til eksamen, så er du godt kørende, og så skal alle eksamener jo selvfølgelig skrives i hånden. Jeg må ærligt indrømme, at min skrivehånd er kommet på prøve, og efter en 4-timers skriftlig eksamen i dag glæder den sig ikke til en ny i morgen. 


Nå ja, men altså pointen er vel at oplevelsen er det helt klart værd, men det er første og sidste gang, at jeg har været studerende på et sydfransk universitet :). Fik jeg nævnt, at den sidste eksamen allerede er i morgen :D. 


Okay, det blev lidt langt - lad os så få nogle billeder! 

















Med denne fantastiske miniudgave af en 1€ bus, drog Lone og jeg i dag af sted på nye eventyr. Oplevelsen blev dog lidt varm, da temperaturen i dag viste 36 grader på apotekernes skilte (i dag syntes vi bestemt at kraftige middelhavsvind var total i orden :). 

Afsted, afsted med os nord for Perpignan for at se.... 
 













 .... Dette fantastiske fort - Fortet i byen Salses. Så nu kan vi skrive endnu et fort på listen over alle de forskellige slags bygninger af den slags (forte, slotte, borge, paladser.. you name it!), vi har set. 


Vi kom ind til en indgangspris på nul euro, da vi er mellem 18-25 og fra EU. Det er jo fantastisk at være ung og studerende i Frankrig; der er nærmest altid en rabat at hente et eller andet sted. Det kunne du lære noget af, Danmark!
















For at se hele fortet skulle man have en guide med.. Intet problem - det er der da ingen ben i.. GAAAAAAB! Plejer rundvisninger virkelig at være så lange.. hæhæ.. Nej, det var faktisk okay, men guiden talte meget langsomt - hvilket jo i virkeligheden var meget godt, for han talte jo fransk - meeeeen.. Ja, nu har vi set det også. - og det var da også vældig fint. Forståeligt at Frankrig og Spanien kæmpede om dette prægtige bosted. 


Og nu skal det straks blive lidt mere alvorligt alt sammen. For der er sket det, at vores længeventede, højtelskede tur til Skotland er blevet truet! Pga. en askesky! Jeg synes ærlig talt godt, at den vulkan kan sluge hele lortet i sig igen - basta! Men.. vi holder stadig hovedet højt, for selvom alle lufthavne i Skotland stadig er lukket i dag, og der knap 2 dage til endnu - og det siges jo, at det ikke skulle være så kraftigt denne gang. Vi krydser fingre for at vi kommer afsted!






søndag den 15. maj 2011

Blandede bolsjer: Kendte ansigter hjemmefra, Sol i lange baner & Danske vikinger!

Der er ikke kedeligt her i Frankrig...


Kendte ansigter hjemmefra
Efter vores lille smuttur til Paris blev det tid til at hilse gutterne velkommen til Perpignan for anden gang. Der blev rykket om på det lille værelse for at gøre plads til Hr. Johnsens tilstedeværelse de næste 13 dage, og der blev pustet liv i luftmadrassen Lufte. De første par dage skulle der lige slibes lidt kanter af, men det endte med at blive nogle fantastisk hyggelige dage. En af de første dage efter ankomst tog vi til byen Ille-sur-Tête sammen med Lone og Allan, som viste sig at være et dejligt sted - "Mini Grand Canyon" som Lone kaldte det :P.  Efter at ha' brugt de første 4 dage i Perpignan besluttede vi os for, at vi ville se noget mere af Sydfrankrig, så vi bookede et hotel i Nîmes - og så kørte vi ellers afsted dagen efter. Vi fik set mange hyggelige nye steder og genset lidt af de steder, vi havde været i sommerferien; Montpellier, Nîmes, Avignon, Arles, Sète og så tog vi også til området Camargue, som ligger et sted mellem Montpellier og Marseille. Det var en lidt speciel oplevelse - meget atypisk Sydfrankrig. Her er landet helt fladt, der bliver dyrket ris, man kan se flamingoer og cowboys holder heste og tyre.

Ille-sur-Tête

Det flotte amfiteater i Nîmes, som stadig bruges til
tyrefægtning- den milde slags

Pavernes palads i Avignon set fra en rundturs båd

Havnebyen Sète på en fantastisk varm dag
Så blev det tid til at vende snuden tilbage til Perpignan, hvor Troels, Janni og Olga var ankommet imellemtiden. Det blev en hyggelig uges tid med oplevelser og gode restuarant besøg. Vi fik blandt andet besøgt smukke Collioure nogle gange og middelalderborgen Carcassonne. Jeg var så heldig, at de havde plads til nogle af mine sager i bilen på vej hjem, så jeg slipper for at betale for at have dem med i flyet - Yeah!

Inden Tim tog hjem fik vi også kigget lidt nærmere på en af vingårdene, der ligger lige udenfor Perpignan. Vi fik en lille privat rundvisning i laden ved siden af, hvor vinen blev lavet, med en engelsktalende guide - og selv jeg synes det var spændende. Tim var selvfølgelig helt solgt! Og købte 3 flasker vin med hjem. Vi var oven i købet så heldige, at vi fik lov at få 2 vinglas med derfra også som en lille gave :).





Sol i lange baner
Sol og varme er kommet til Frankrig for at blive, det er der vist ingen tvivl om. Det har været en lummer tid her i Sydfrankrig de sidste par uger - og temperaturen har vist helt op til 33 grader på de målere vi er kommet forbi. Det er helt fantastisk og jeg laver nærmest ikke andet end at tage solcreme på.. hehe..


Danske Vikinger
Så skete det - Lone og jeg har nu været rigtigt i vandet for første gang i år. Vi tog til stranden for at læse op til eksamenen i går og vi var nede og svømme hele to gange inden dagen var forbi :). Det var ikke just en varm oplevelse, men det var dejligt forfriskende - og med garanti ikke sidste gang vi har gjort det, inden vi vender snuden hjem. Vi har allerede planlagt en strandtur mere på tirsdag.. hehe..

Tænk sig - Nu er der kun lidt under fire uger til jeg igen mærker dansk jord under fødderne. Det er en mærkelig tanke, efter man har været hernede så længe, men det skal nu blive dejligt at komme hjem til alle jer derhjemme igen. Skolen er så småt ved at være helt forbi; de næste 14 dage skal vi lige havde overstået fem eksamener, og så skal der ellers opleves igen - Skotland - watch out! :)

J'♥ Paris!

Det blev tid til at pakke de små kufferter og tage på weekendtur til byernes by – Paris.
Nattoget var ikke den vilde succes, men med en billet tur/retur direkte fra Perpignan til Paris for 32€, så kunne vi godt lige overleve et par nætter kun med et halvt øje lukket. På vejen derhen kom vi med et nattog med halvliggende sæder, hvilket ved første øjekast virkede som en ret god idé.. Men.. der var så lidt plads mellem rækkerne, at man fik sæderne foran sig ned i knæene. Ak.
Nå, men efter ankomst fik vi afleveret kufferterne på det hostel (virkelig sølle – men billigt), vi skulle sove på om natten, og så var det ellers afsted for at opleve Paris. Den søde dame ved skranken i metroen fik oplyst os om, at man kunne købe billetter der galt for en hel dag af gangen, så dem købte vi straks til både lørdag og søndag – til den overskuelig pris på lidt over 3€ pr. stk. Vi fik kørt Paris tynd i metro og jeg tør næsten sige, at vi fik set det meste af, hvad der er værd at se i byen J. Der var fart over feltet - og sådan en weekend bliver hurtigt brugt op.
Der er mange mennesker i Paris om foråret, så vi droppede at se kirkerne indefra. Tilgengæld fik vi hilst på Mona Lisa og vinket til hele Paris fra Eiffeltårnets top :).
Vi havde en meget underlig oplevelse en af dagene, da vi bevægede os ned i metroen; der er åbenbart nogen mennesker, der synes, at det er helt naturligt at smide bukserne, og lave en lille lort på en avis i metroen, så længe man tørre sig bagefter og smider efterladenskaberne i den nærmeste skralder. Hvilken verden vi lever i.
Hjemvendt fra Paris var jeg en trøje fattigere (tabt et eller andet sted på banegården) og en magnet rigere J. :D