søndag den 15. maj 2011

Blandede bolsjer: Kendte ansigter hjemmefra, Sol i lange baner & Danske vikinger!

Der er ikke kedeligt her i Frankrig...


Kendte ansigter hjemmefra
Efter vores lille smuttur til Paris blev det tid til at hilse gutterne velkommen til Perpignan for anden gang. Der blev rykket om på det lille værelse for at gøre plads til Hr. Johnsens tilstedeværelse de næste 13 dage, og der blev pustet liv i luftmadrassen Lufte. De første par dage skulle der lige slibes lidt kanter af, men det endte med at blive nogle fantastisk hyggelige dage. En af de første dage efter ankomst tog vi til byen Ille-sur-Tête sammen med Lone og Allan, som viste sig at være et dejligt sted - "Mini Grand Canyon" som Lone kaldte det :P.  Efter at ha' brugt de første 4 dage i Perpignan besluttede vi os for, at vi ville se noget mere af Sydfrankrig, så vi bookede et hotel i Nîmes - og så kørte vi ellers afsted dagen efter. Vi fik set mange hyggelige nye steder og genset lidt af de steder, vi havde været i sommerferien; Montpellier, Nîmes, Avignon, Arles, Sète og så tog vi også til området Camargue, som ligger et sted mellem Montpellier og Marseille. Det var en lidt speciel oplevelse - meget atypisk Sydfrankrig. Her er landet helt fladt, der bliver dyrket ris, man kan se flamingoer og cowboys holder heste og tyre.

Ille-sur-Tête

Det flotte amfiteater i Nîmes, som stadig bruges til
tyrefægtning- den milde slags

Pavernes palads i Avignon set fra en rundturs båd

Havnebyen Sète på en fantastisk varm dag
Så blev det tid til at vende snuden tilbage til Perpignan, hvor Troels, Janni og Olga var ankommet imellemtiden. Det blev en hyggelig uges tid med oplevelser og gode restuarant besøg. Vi fik blandt andet besøgt smukke Collioure nogle gange og middelalderborgen Carcassonne. Jeg var så heldig, at de havde plads til nogle af mine sager i bilen på vej hjem, så jeg slipper for at betale for at have dem med i flyet - Yeah!

Inden Tim tog hjem fik vi også kigget lidt nærmere på en af vingårdene, der ligger lige udenfor Perpignan. Vi fik en lille privat rundvisning i laden ved siden af, hvor vinen blev lavet, med en engelsktalende guide - og selv jeg synes det var spændende. Tim var selvfølgelig helt solgt! Og købte 3 flasker vin med hjem. Vi var oven i købet så heldige, at vi fik lov at få 2 vinglas med derfra også som en lille gave :).





Sol i lange baner
Sol og varme er kommet til Frankrig for at blive, det er der vist ingen tvivl om. Det har været en lummer tid her i Sydfrankrig de sidste par uger - og temperaturen har vist helt op til 33 grader på de målere vi er kommet forbi. Det er helt fantastisk og jeg laver nærmest ikke andet end at tage solcreme på.. hehe..


Danske Vikinger
Så skete det - Lone og jeg har nu været rigtigt i vandet for første gang i år. Vi tog til stranden for at læse op til eksamenen i går og vi var nede og svømme hele to gange inden dagen var forbi :). Det var ikke just en varm oplevelse, men det var dejligt forfriskende - og med garanti ikke sidste gang vi har gjort det, inden vi vender snuden hjem. Vi har allerede planlagt en strandtur mere på tirsdag.. hehe..

Tænk sig - Nu er der kun lidt under fire uger til jeg igen mærker dansk jord under fødderne. Det er en mærkelig tanke, efter man har været hernede så længe, men det skal nu blive dejligt at komme hjem til alle jer derhjemme igen. Skolen er så småt ved at være helt forbi; de næste 14 dage skal vi lige havde overstået fem eksamener, og så skal der ellers opleves igen - Skotland - watch out! :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar