mandag den 21. februar 2011

De 3 F'er - Fête, Figueres & Fedest!

Fête: 

Den sidste uges tid har stået i festabens tegn. Vi lagde ud i torsdags, hvor der var inviteret til Erasmus-fest på kollegiet i fælleskøkkenet på 3. etage. Der kom RIGTIG mange - flere end beregnet. Det viste sig også, at der åbenbart er en regel  om, at der skal være sådan forholdsvis stille kl. 22 - Det resulterede i at strømmen blev slukket af "viceværten" - Voilà.. så var der mørkt! En fest i mørke! Lone, den anden dansker Jesper og jeg fandt stearinlys frem og satte os ind på Lones værelse. Mens vi sidder derinde er vi senere blevet fortalt, at politiet har været i kollegiet med deres politikøller og gas. Det virkede åbenbart for der var MEGET MEGET stille, da vi kom ud på gangen for herefter at tage videre i byen til en hyggelig nat, der først sluttede kl. 5.00.

Lørdag var der fest i farvandet igen. Lone og Merete kommer hjem fra en lang dag i Figueres, men er så Erasmus-agtige, at de tager på bar sammen med deres franske veninde Audrey, hendes kæreste - og senere kom en af hendes veninder også. Igen en hyggelig aften - dog gik man glip af det halve af hvad der blev sagt den aften pga. høj musik. Der findes en bar hernede, hvor man kan få alle mulige forskellige slags shots - den skulle prøves.. Jeg fik blandt andet en "Cul verte".. Så vidt jeg fandt ud af, betyder cul også røv, hehe. Kl. 4 var en træt Merete på vej i seng. Den aften fik vi lært, hvad vi skulle sige til fremmede, grimmere fyrer, hvis de kom lidt for tæt på - "Même pas pour ta mère".. hehe.. Noget i stil med.. "Ikke engang for din mor". 


Figueres:

Flere venner til mit køleskab - YES! For i lørdags gik turen nemlig til den spanske by Figueres sammen med 3 skotske piger, 4 englændere og en tysker. Vi kom afsted i to biler (der er to, der har deres biler med hernede - yndlings) og derfor blev det en meget billig tur i transport - 10 € pr. mand inkl. parkering. Tager man toget koster det 60 €.


Her har vi så museet
Vi tog på Dali museet som ligger i byen og jeg, som jo har været der før, kunne genkende en del steder, fra da jeg var afsted med Tim. Vi blev alle sammen enige om mange gange på den tur, at ham Dali var en crazy mand.. Hans kunst er jo mærkelig.. hehe.. Efter alt den kunst, var der behov for at for at få tilfredsstilt vores shoppe-behov :D.. Det var fantastisk! Hvor var det bare længe siden sidst! Turen gik hjem igen ved 18-19 tiden.
Og derfor er han underlig




Derfor er han underlig

Fedest:

Så kommer vi til den fede del! Der er nemlig noget, der er fedest - og det er at vi nu har fået godkendt alle vores fag af vores kordinator hjemme i lille DK!

SÅDAN DER!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar