Der er mange plusser ved at bo på et kollegie:
Man har sit eget lille værelse helt for sig selv og oven i købet til overkommelige penge. Man bor næsten lige ved siden af Universitet, kan gå hjem og spise frokost i mellem-timerne, og så slipper man for at cykle til skole.
Der er også mange minusser ved at bo på et kollegie:
Man deler fællesarealer med andre unge mennesker, som ikke alle kender lige godt til begrebet hygiejne. Man skal mange aftener ligger og falde i søvn til tonerne af larm, og så har man også fornøjelsen af, at der bliver banket på ens dør mindst en 3 gange om dagen.
- Og lige ved første tanke lyder det da egentlig meget hyggeligt. Folk der lige har lyst til at snakke lidt, kan da umuligt være negativt - eller kan det?
Jeg har gjort mig en ny opdagelse i dag - når man bor på kollegie forventes det (åbenbart), at man er et meget socialt menneske..... Er man det? Naaah...
.... Vi sidder og er dybt optaget af et spil uno, Lone, Veronica (en pige fra Slovenien) og jeg (turen til Narbonne er afblæst pga. regn i kæmpe mængder i Perpignan. Mega regn i Sydfrankrig - det stod der ikke noget om i rejsebeskrivelsen!), da det banker på døren. Vi åbner. To franske gutter vil gerne fortælle os lidt om en stor fest, der bliver holdt for alle studerende på et diskotek ved Canet Plage. Vi lytter og får hver et lille visitkort, hvor der står noget om festen osv. Vi lukker døren efter dem, og Lone og jeg er ikke i tvivl - vi skal ingen steder i aften! Efter at have lavet noget både torsdag og fredag aften, kunne vi sagtens se charmen i en aften foran compen, en god film og en lille pose slik :) - aaaahh alenetid :). Så er den beslutning taget!
Jeg går ind til mig selv på mit eget lille værelse, og jeg er kun lige kommet ind, da det banker på døren. En af de tyske piger vil da lige høre, om vi skal med til festen i aften. På gebrokken fransk får jeg sagt noget med, det ved vi ikke rigtig, det skal vi lige ha' fundet ud af.. (på det her tidspunkt arbejder vi stadig på den perfekte undskyldning for ikke at tage med).
Så skal der laves mad - og vi står i køkkenet, da den tyske pige stikker hovedet ind. Om vi skulle med til den fest der.. Nej, det skulle vi altså godt nok ikke (vi har i mellemtiden fundet den perfekte undskyldning - og den er sand), for den første bus hjem, er først kl. 5 om morgenen.. Det er vi ikke party mennesker nok til.
Vi sidder hos Lone og spiser - Så banker det på døren igen - denne gang en af de Erasmus-studerende og en eller anden anden gut. De skal da lige høre, om vi skal med til fest. Vi får mumlet noget med, at vi altså ikke skal med til den store fest ved Canet. Nå jamen, okay så - men der er altså forfest på vores etage inden festen, og det skal vi da med til så?.. Den skulle vi lige tænke lidt over.. Hvilken undskyldning kan man så bruge.. vi vil jo ikke være "De kedelige danskere"..
Vi får lukket døren - og tænker nej, vi skal da bare slappe af .. ja vi skal så..
Jeg går ind til mig selv igen.. Mæt og træt. Sætter mig i sengen - da det banker på døren -IGEN! Det var ham den anden gut (ham man ikke ved hvem er).. Han ville lige minde om forfesten i aften - ARGH! ..
Bank, bank, bank.. siger det, da det banker på min dør (Den er god nok!). Jeg åbner igen igen.. Og der står Lone med gutterne, der havde været og givet os visitkortene tidligere på dagen. Det var åbenbart ikke visitkort - men billetter.. man skulle aflevere tilbage, hvis ikke man skulle med til den store fest (Hvordan skulle vi så lige vide det!?). Klump i halsen - jeg har smidt min ud i Lones skraldespand. Tilbage til Lones værelse hvor en af fyrene panisk leder i hendes skralder (Ja, det gjorde han virkelig) uden resultat. De er ikke specielt glade, for de skal altså bare have den billet igen. En sur Lone og en sur Merete synes at de er nogle klaphatte, at vi ikke havde fået at vide, at de skulle have dem retur.. IIIIIH!.. De bliver stående.. Indtil det så ender med, at vi må betale 5 euro, som var prisen for billetten, hvis man skulle ha' været med til festen. Så er man da slet ikke i party humør længere!
Nu sidder jeg så bare herinde på mit eget værelse - og venter på at den næste banker på min dør!
Længe leve privatlivets fred - og så en ekstra lille klapsalve til os mindre socialt anlagte mennesker, som alligevel bor på kollegie :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar